Delphine-nederdelen er færdig :-). Den usynlige lynlås var en udfordring, og der er nogle småfejl, men det er ikke mere, end jeg kan leve med det. Skal helt sikkert sy flere Delphine-nederdele.
Ud over at sy har jeg også brugt lidt tid på at forberede årets påskefrokost, og tænk jeg havde glemt at bede manden om at købe leverpostej. Ingen påskefrokost uden varm leverpostej, så hele familien tager på indkøb i eftermiddag. Drengene skal bruge lidt af deres sparepenge, og så får vi forhåbentlig styr på det sidste til påskefrokosten.
I morgen står den på frikadellestegning og panering og tilberedning af rødspættefileter samt kagebagning. Pyh...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar