For første gang i den tid vi har boet i vores hus, regnede det skomagerdrenge til Sankt Hans. Yngstemand var noget utilfreds med, at det skulle regne sådan på hans fødselsdag. Heldigvis har det da også været ok vejr i dag, og han er blevet fejret med manér. 6 år er jo også noget helt særligt :-).
Vi er midt i en travl uge, og i morgen aften står den på sommerfest i børnehaven, og lørdag holder vi fødselsdag for familien. Det bliver hyggeligt, men jeg glæder mig også til søndag, hvor vi ikke skal noget. Så skal der pustes ud.
Der bliver også strikket lidt, men ikke så meget. Røremaskinen er dog på arbejde. Indtil videre er der blevet bagt ikke mindre end 53 boller, 51 pølsehorn og 1 svømmehalskage i løbet af de sidste par uger. Ikke så mærkeligt, at der skal købes mel - igen.
Og så lige et glimt fra vores tur til Søndervig med mandens familie - det var hyggeligt og fedt at være ved Vesterhavet, selv om drengene endte med våde sko og strømper...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar