mandag den 8. februar 2016

Elefanter og sygdomspuslespil

Yngstemand er stadig syg - bedst som vi troede, at det var på retur, så blussede det op igen - ØV. 

Han har Schönlein-Henochs purpura - en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sig selv. Symptomerne er røde prikker/pletter på underkroppen, ledsmerter, mavesmerter mv., og det kommer og går lidt i Oscars tilfælde. Vi kører nu på 3. uge, hvor vi er dybt taknemmelige for, at min far gider komme i tide og utide for at underholde den unge mand, som efterhånden er desperat efter lidt børnekontakt.

Bekymring og uro holdes på afstand med strikkepinde, symaskine og Pinterest, hvor jeg finder inspiration til både dit og dat.

Den petrolfarvede trøje er færdig og suser i øjeblikket rundt ude i vaskemaskinen - tror, at det bliver godt. Billede kommer, når den er tør.

Nu strikkes der på en elefanttrøje til min niece, som kommer til verden hvert et øjeblik, det skal være. Det går ikke så hurtigt, men det er sjovt at se mønsteret vokse frem. 



Igen er det garn fra lageret, men det begynder at knibe med at kunne nøjes med det - større projekter trænger sig på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar