mandag den 29. januar 2018

Ferieplanlægning og 1 pind eller 5

Vi er ved at planlægge sommerferie, og turen går forhåbentlig til Sydfrankrig, hvis vi ellers får det hele til at hænge sammen.

Og hvem siger, at det ikke kan kombineres med sokkestrik?


Og så er jeg i mål med min tunika, Margarite (opskrift fra Filcolana) - den ligger på stativet og tørrer, så I får lige et par næsten færdig-billeder.


Og nu tilbage til sokkestrik og Provences fortræffeligheder.

torsdag den 18. januar 2018

Inspirerende jule- og fødselsdagsgaver

Til jul og min fødselsdag var jeg så heldig at blive begavet med disse 2 bøger fra Klompelompe, og jeg er vild med alle de fede designs. Der er både store og små projekter i alle aldre, og jeg bliver meget inspireret af at kigge i dem. Det bliver jeg nok ikke lige træt af.


Der bliver også strikket lidt, men der er fart over feltet, så det bliver til mindre, end jeg ellers gerne vil. Men mon ikke det bliver bedre igen.

onsdag den 3. januar 2018

Overhalet af virkeligheden

November og december er fløjet af sted, og jeg blev vist overhalet af virkeligheden. Der har været knald på både hjemme og på job, så overskuddet har ikke været så stort, men nu skriver vi jo 2018, og så vil jeg forsøge at få blogget lidt mere.

Strikkepinde og hæklenål har dog ikke stået helt stille, og der er blevet produceret lidt af hvert.

Tørklæde til mig, vanter til niecen og en hæklet nisse

Hæklet hue, en fåret hue og lidt babysokker og -vanter
Lige nu strikker jeg på denne - men jeg kommer nok til at mangle garn, så skal have sendt en bøn til leverandøren. Så krydser jeg fingre for, at der stadig er mere tilbage fra samme parti, da der ellers godt kan være farveforskel, når man strikker ensfarvet. Garnet kommer herfra og er i en smuk lavendelfarve.