torsdag den 27. oktober 2016

Efterårspuslerier

Det var så den efterårsferie, og vi har nu været i gang igen i hele 4 dage. Det går så stærkt, men heldigvis er der tid til at være en smule produktiv.

Halloween-trøjen er næsten færdig - mangler lige, at strikke den højere i nakken, halskanten, endehæftning og sammensyning under ærmerne. Jeg er dog ikke helt tilfreds med mønsterdelen. Det er bare pokkers svært at lave mønsterstrik pænt i bomuld. Enten er det for løst eller for stramt. Jeg lever med det og håber, at vask og blokning kan hjælpe.


Jeg har også sat en djævlehue på pindene til en kollega, som venter en lille dreng. Den er som kontrast til mønsterstrik på halloween-trøjen enkel og nem at gå til. Så jeg skifter lidt imellem de 2 projekter, alt efter om jeg skal følge med i noget på TV eller ikke :-).


Jeg har allerede en forestilling om, hvad der skal på pindene herefter, men nu må jeg hellere blive færdig med de ovenstående, før jeg sætter mere i gang. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar