fredag den 26. august 2016

Det begynder minsandten at ligne...

Det er ved at være lidt tid siden, men overskuddet har været ret minimalt med masser af arbejde, lektielæsning og trætte børn. Men nu skulle det være. Der er ro på drengene - ældstemand har en kammerat på besøg, og yngstemand spiller på Ipad'en, manden slår græs og passer grillen, og det er bloggetid for mig i sofaen. Samtidig er der weekend lige om lidt - what's not to like?

Min vintage-sweater er ved at tage form, og jeg har lige taget hul på det andet ærme. Og så er der montering og halskant tilbage før en tur i vaskemaskinen, før den kan tages i brug. Lige nu er det sommer på vejrudsigten, men det skifter jo hurtigt, så hvem ved - måske bliver der brug for den inden så længe.



Dog er jeg nok nødt til at hækle endnu en elefant, denne gang til Nicoline, som meget sødt spurgte mig, om jeg ikke nok ville lave en elefant til hende. Og det kan jeg jo slet ikke stå for, så selvfølgelig skal hun da have en elefant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar